23. februar 2018

København læser 2018.

København læser 23. februar, Hovedbiblioteket i København 

Kl. 16.: Introduktion/ Johan Rosdahl, LiSe (Litterære Selskaber i Danmark) 

16.20: James Joyce 
Chefredaktør for Politiken, Christian Jensen 
Det afsluttende kapitel i James Joyces roman: Portræt af kunstneren som ung Mand er et Manifest om, hvad den unge forfatter vil med sin kunst: Nemlig at skabe en ny samvittighed for ”sit folk”; herved forstår han en ny bevidsthed, en frihedens moralkodeks for alle der ønsker at flyve, men er begrænsede og holdt nede af autoriteter som Gud, konge, familie og nation. Det er så det, Joyce realiserer i Ulysses. 

16.40: Johannes Jørgensen 
Formand for Johs. Jørgensen Selskabet Stig Holsting 

Symbolismen som fænomen var ikke Johannes Jørgensens opfindelse, men det var i høj grad hans fortjeneste, at det blev introduceret og formuleret på dansk. Med inspiration i fransk symbolismes hovednavne som bl.a. Baudelaire og Verlaine proklamerede han opgøret med brandesianismens naturalistiske kulturopfattelse. Det skete især gennem tidsskriftet TAARNET, hvor han i første nummer skriver artiklen SYMBOLISME som nærmest er symbolismens manifest. Gennem dette engagement kom Johannes Jørgensen til at indtage en central plads i det åndelige opgør i 1890-erne. 

17.00: Karin Michaelis 
Karen Klitgaard Povlsen centerleder, ekstern lektor, lic. Phil. 
Karin Michaelis’ reportager fra livet bag fronten (Krigens Ofre 1916-17. Gladiator 2017) i første verdenskrig er et energisk manifest mod krig! Karin Michaelis er pacifist og humanist. Hun beskriver, hvordan et krigshærget Østrig bygger fange- og flygtningelejre til en million mennesker på no time. Hun skriver om dem, der afhjælper nøden med gode ideer og hun beskriver våben- og protese-produktionen i de mest malende metaforer. 
I Danmark er stemningen negativ. Hun anklages for at være tyskervenlig. Danskerne husker stadig 1864. Men hendes måde at skildre krigsfronten set fra bønderne og baglandet er enestående i samtiden og står i kontrast til krigstelegrammernes optællinger af slag og dræbte. Scenen er første verdenskrig, men bogen er rasende aktuel. Læs hende! 

17.20: Charles Dickens 
Formanden for Dickensselskabet Lise Lotte Frederiksen 
fortæller om en af Dickens store romaner, Vor fælles Ven. 
Fokus er på Dickens billede af London og hans måde at afspejle såvel rigdom og fattigdom på. Hvordan favner han hele samfundet? Romanen kan opfattes som et slags storbyens manifest: en tydeliggørelse af hvad metropolen, den monstrøse by, gør ved sine indbyggere. 

17.40: Steen Steensen Blicher 
Erik Harbo, formand for Blicher selskabet 
Et manifest er ifølge Ludvig Meyers ordbog fra 1838 ”en offentlig, af et Lands Regjering udstedt, Erklæring el. Kundgjørelse, som oftest Retfærdiggjørelses- el. Forsvars-Skrift”; 
I 1827, 11 år før, skriver Blicher et manifest om udgivelsen af et tidsskrift med titlen Nordlyset, der skal udkomme i Randers og være for al folket, hvis de da har lyst til at abonnere på det. Et manifest, der koster penge. Det gør som regel også de manifester, som regeringer og krigsførende magter udsteder, selv om de ikke nævner det højt. Hos Blicher bliver det ofte til ”fest”, men der er også masser af ”mani” i den 44-årige digters produktion. Inden han udsender det første hefte, har han faktisk øvet sig i nogle år, men nu skal han forpligte sig til at producere 12 bd. underholdende, men også storslået litteratur. Han skal ikke gøre det alene, men er dog i tre år arbejdsmæssigt godt hængt op over denne i grunden uforpligtende rettesnor i bd. 1. 

18.00: H.C. Andersen 
v/ Claus Tilling, formand for H.C. Andersen Selskabet 
Personligheden som manifest 
”Sådan skal min digtning være!” Eventyret 'Tællelyset' - først fundet i 2012 - Skrevet på personlig oplevelse og svar på omgivelsernes domme og forventninger. Lyset er i sin kerne rent. Det rene lys tilsmudses, indtil det møder flammen, og lyset og dets venner kan sammen søge sandheden.
Livserfaringen afspejler sig tydeligt i de senere eventyr. Det belyses ud fra de to eventyr 'Skyggen' og 'Vanddråben'. I 'Skyggen' møder vi den lærde mand, der altid søger det gode, det sande og det skønne, og i 'Vanddråben' er den søgende en gammel mand, Krible-Krable, som altid vil have det bedste ud af enhver ting, han iagttager. 
I 'Skyggen' spaltes den lærde mands skygge fra og bevæger sig over på den anden side af gaden og kommer ind til poesiens forgemak. Er det der, sandheden skal søges? Det anes halvt i søvne. Det går den lærde mand ilde, fake news, løgn og bedrag vinder magten. Er det, hvad der kom ud af tællelysets program? 

18.40 Afrunding v/ Johan Rosdahl

 

Programavisen kan tilgås på dette link:
https://issuu.com/kbhlaser/docs/kbhl_18_avis_final_low